Shakti måtte?
- sandra.opstrup
- 28. aug. 2019
- 2 min læsning
Jeg ved ikke om i kender det, men man sover altså bare bedre, i sin egen seng og med sin egen pude! Jeg har haft og har faktisk stadig, rigtig ondt i nakken - hvilket har givet mig hovedpine, svimmelhed og kvalme. Her i Tyskland har de nogle meget flade puder og lidt hårde madrasser, som jeg slet ikke er vant til hjemmefra. Jeg har altid haft en tendens til, at være både stiv i kroppen og haft smerter eller ømme muskler. Det er lidt et problem, som jeg altid har haft. Min faster har heldigvis en Shakti måtte, som jeg ikke anede hvad var, før i sidste uge. De er ret populære og skulle være effektive mod smerter, stress og ømme muskler. Pigmåtten har hele 6.800 akupressurpigge, som aktivere akupressurpunkter på en stor overflade fra nakke og helt ned til korsbenet.
Jeg må indrømme, at jeg var skeptisk i starten, da min faster foreslog mig, at prøve hendes Shakti måtte - især fordi jeg hader nåle og pigge. MEN jeg er blevet meget overrasket over, hvor rar den er, at ligge på og hvor meget den hjælper. Jeg har øget min tid til 20 min. og brugt den fire gange. Allerede efter 2 gang, havde min nakke det nærmest helt normalt! Den sætter virkelig ens blodcirkulation igang og man kan mærke, at den lindre på ens smerter og ømhed. Jeg skal helt klart have én selv på et tidspunkt, når jeg kommer hjem til Danmark.

Billedet er dog lånt fra internettet og hvis i vil vide mere om Shakti måtten, så kan i læse mere om den og købe den her: https://shaktimat.dk/ Jeg kan klart anbefale den til andre og så er den ikke en gang særlig dyr!
Comments